Delårsrapport 3. kvartal 2011

15/11/2011

Nogle hovedpunkter

  • NORDEN justerer sine forventninger for helåret takket være lidt bedre resultater end ventet år til dato samt udsigten til et solidt fjerde kvartal.
  • NORDENs driftsindtjening (EBITDA) blev i 3. kvartal USD 36 mio., svarende til en fremgang på USD 14 mio. i forhold til 3. kvartal 2010.
  • EBITDA i Tørlast blev USD 35 mio. mod USD 27 mio. samme periode sidste år. T/C-indsejlingen pr. skibsdag var 25% bedre end markedsraterne, hvilket primært kan tilskrives en høj afdækning til fornuftige rateniveauer. Tank opnåede fornuftige resultater på trods af de svage markeder, og EBITDA for kvartalet blev USD 3 mio. mod et tab på USD 2 mio. i 3. kvartal 2010.
  • NORDENs EBITDA år til dato blev USD 124 mio. Eksklusive engangsindtægter var EBITDA 4% lavere end sidste år grundet dårligere markedsforhold.
  • Som følge af højere afskrivninger på grund af flådevækst blev det primære driftsresultat (EBIT) i 3. kvartal USD 15 mio. (USD 45 mio. i 3. kvartal 2010, hvoraf USD 32 mio. var relateret til avancer på skibssalg). Eksklusive avancer på skibssalg steg EBIT med 12%.
  • Teoretisk Net Asset Value (NAV) var DKK 249 pr. aktie mod DKK 246 pr. aktie ved udgangen af 2. kvartal. Stigningen skyldes en højere USD/DKK-kurs, som mere end opvejer den lavere markedsværdi af flåden og certepartierne med købsoption. Afdækningen for resten af 2011 er 104% i Tørlast og 42% i Tank. Afdækningen for 2012 er steget til 57% i Tørlast og 14% i Tank.
  • NORDEN justerer sine forventninger for helåret til et EBITDA på USD 160-180 mio. (tidligere USD 135-175 mio.) og et EBIT på USD 80-100 mio. (tidligere USD 55-95 mio.). 

 

Selskabsmeddelelse nr. 35

 

Adm. direktør Carsten Mortensen udtaler:
"Både Tørlast og Tank forbedrede driftsindtjeningen i kvartalet, og Tørlast bliver ved at vinde markedsandele. I lyset af de makroøkonomiske usikkerheder og de aktuelle trykkede markedsforhold i tank er jeg tilfreds med, at vi kan opjustere forventningerne til helåret. Og da markederne fortsat ser udfordrende ud i 2012, er jeg også tilfreds med, at vi har kunnet øge den fremtidige afdækning til tilfredsstillende marginer."